top of page

COPENHOT

Besøgstidspunkt: November 2020 og november 2021

copenhot
  • Hvad: udendørs spaområde med vildmarksbade og saunaer på Refshaleøen

  • Vælg mellem hot days med fælles adgang til det hele eller book privat sauna/vildmarksbad

  • Fedt fordi: fantastisk beliggenhed med direkte havadgang

NEW NORDIC WELLNESS HOS COPENHOT

Copenhot definerer sig selv som New Nordic Wellness, og adskiller sig med sin udendørs beliggenhed midt i de rå og industrielle omgivelser på Refshaleøen da også en del fra den klassiske forestilling om nordisk wellness som et minimalistisk koncept i lyse og stilrene rammer. 

 

Hos Copenhot defineres oplevelsen i høj grad af vejr og vind, til gengæld får man så mulighed for at sidde i et brændefyret vildmarksbad uden åben himmel og nyde solnedgangen over Københavns havn i opvarmet havvand fra selvsamme:

sunset_copenhot

Foretrækker man en mere vejrbeskyttet oplevelse, er det bare at booke en panoramasauna:

sauna_copenhot

Under alle omstændigheder er en stor del af oplevelsen det kolde gys i havnebassinet:

copenhot

Vil man virkelig give den gas, kan man leje en af Copenhots to sejlende (!) hot tubs eller dette blærede hot tub-tårn, hvorfra man kan nyde udsigten over havnen fra et 6-personers kar med 40 grader varmt havvand. Med bookingen følger en flaske bobler - lyder som en rimelig fed måde at fejre fødselsdag eller lignende på: 

saunatårn_copenhot

Man må gerne tage drikkevarer fra baren med i saunaer og vildmarksbade, og efterfølgende kan man hænge ud i den hyggelige bålbar.

Copenhot er kort sagt et herligt spakoncept, som jeg desværre kun har nået at prøve en enkelt gang grundet corona. Her lejede vi en privat sauna for 4 personer i en time og havde en helt forrygende eftermiddag med rigelige mængder bobler ved bålet efterfølgende.

 

Alle var enige om at det kun kunne gå for langsomt med at få booket et vildmarksbad til vores næste møde. Herfra altså mine varmeste anbefalinger til Copenhot, mere af den slags i byen, tak!

copenhot

UPDATE 2021: COPENHOT TVUNGET TIL AT FLYTTE :(

Copenhot har desværre kun tilladelse til at bruge deres nuværende placering 2021 ud. Hvad der herefter sker er i skrivende stund uvist. Håber så meget at de finder et nyt sted at slå sig ned - de må i hvert fald meget gerne komme ud i Sydhavnen til os!

Nåede heldigvis et sidste besøg i baljen:

copenhot

På vej ned for at få en kold dukkert:

copenhot

Tak for herlige stunder i varmen og forhåbentlig på gensyn et andet sted igen snart!

Update 2023: CopenHot holder lige nu til foran Mikkeller på Refshaleøen, dog kun med vildmarksbade.

copenhot

Praktiske links:

Disse spaoplevelser kunne også interessere dig:

marienlyst rooftop spa

DANMARK / NORDSJÆLLAND

Marienlyst Strandspa i Helsingør

SKANSEN_SPA

SVERIGE / SKÅNE

Spahotel Skansen Båstad i Sverige

bottom of page