top of page

OSLO VINTERPARK

Turtidspunkt: marts 2022

  • Hvad: skisportssted lige uden for Oslo

  • Nås nemt med metro og skibus fra Oslo centrum

  • 20 pister

  • 8 lifte

20220311_180029.jpg

Forlænget weekend i Oslo med skidag

På udkig efter den perfekte storbydestination til en forlænget weekend? Så kan jeg virkelig anbefale at vende blikket mod nord til Oslo, hvor du som noget ret unikt kan holde saunafest i Oslofjord om morgenen, stå på ski om eftermiddagen og gå i byen om aftenen - det kan man da kalde et kontrastfyldt dagsprogram ♥️

oslo_vinterpark

Oslo Vinterpark nås nemt og enkelt nås med direkte metro og skibus fra centrum. Hele turen kun tager 40 min. i alt, og selv når det er forår nede i byen er der stadig masser af sne i vinterparken trods den korte afstand: sæsonen varer normalt fra november/december til og med påske. Skianlægget har 20 nedfarter, 8 lifte og åbent fra 10-22 hver dag, og det var slet og ret fantastisk at suse rundt i anlægget mens solnedgangen langsomt farvede fjeldpanoramet orange.

Tænk lige at bo midt i storbyen og så have adgang til dette paradis lige uden for døren!

oslo_tryvann
oslo_vinterpark

Selvsagt er Oslo Vinterpark ikke et sted man holder en hel skiferie, men til en enkelt dag er der helt sikkert mere end nok at lave:

oslo_skiferie
pistekort_oslo

Praktiske oplysninger om Oslo Vinterpark

Fra centrum tager du metro #1 mod Frognerseteren, stå af på Voksenkollen Stasjon. Herfra går turen videre med skibus, der ganske praktisk er timet med metroen. Billetter køber du i appen Ruter# (tip: download og indtast betalingsinfo hjemmefra). Skiudstyr kan lejes på stedet, kan også forbestilles hjemmefra via Skimore. Der er restauranter osv. i terrænet som man kender det fra store skisportssteder.

oslo_vinterpark
20220311_182127.jpg

ANDRE AKTIVITETER I OSLO: URBANE FJORDSAUNAER

Ingen tur til Oslo ville være komplet uden mindst ét besøg hos Oslo Badstuforening, der driver flere fantastiske saunakomplekser midt i byen. Og glem venligst alt om ekskluderende medlemskonstruktioner med årelange ventelister, som man desværre alt for ofte ser det i Danmark. Her booker du bare den ønskede drop in-tid online og kan så se frem til operaudsigt og fjorddyp!

Tjek min Oslo saunaguide her, hvor jeg præsenterer de mange forskellige saunaer.

ANDRE AKTIVITETER I OSLO: STREET FOOD

Midt i centrum finder du to flere street food-markeder, for det første kultur- og eventstedet SALT, hvor man går til koncert (og i storsauna med DJ) i en række særegne pyramidekonstruktioner, der er inspireret af Nordens traditionelle fiskehjeld, dvs. træstativer til vindtørring af fisk. SALT beskriver sig selv som “en eviglang festival på kaia i Oslo, en kulturlandsby med seks scener, serveringssteder og sauna” og det er vist en ganske rammende beskrivelse. Går turen til Oslo, bør du helt sikkert tjekke deres kulturprogram ud, og/eller aflægge en af de hyggelige spisesteder, caféer og barer et besøg (det er gratis at komme ind på området).

SALT_ART_OSLO

Et andet hyggeligt sted er madmarkedet Vippa, hvor du med udsigt over fjorden kan nyde diverse delikatesser fra alle verdenshjørner (der er også masser af siddepladser indenfor).

vippa_oslo

Vil du spise endnu bedre? Så prøv min absolutte favoritrestaurant i Oslo: Fiskeriet ved Youngstorget, hvor bl.a. en hel side i menukortet er dedikeret intet andet end krabber. Her en herlig kongekrabbefest sidst vi var i Oslo:

SÅDAN KOMMER DU TIL OSLO MED TOG

Hop på SJ’s komfortable hurtigtog (med bistro) i Malmö eller Helsingborg, og kør med til endestationen i Göteborg (rejsetid Malmö - Göteborg: 2:34 time), herfra er der kun 3,5 time med direkte tog til Oslo S. Du kan også tage med direkte øresundstog hele vejen fra København til Göteborg, tager i alt 3:53 time. Book direkte på www.sj.se, fungerer 100 gange bedre end DSB (tilmeld dig SJ's loyalitetsprogram for ekstra rabatter og skiftende tilbud).

 

Alternativt går der også en direkte bus fra København til Oslo, turen tager 8 timer og køres af Vy bus4you. Angiveligt skulle der også være nattog på vej mellem København og Oslo (ja tak!!), men dette dog tidligst fra december 2024.

oslo_med_tog
bottom of page